af­mad­deln auf Plattdeutsch

Aussprache: /ˈafˌma·dəln/
Verb
Silbentrennung: af·mad·deln
[1]
Randwortschatz
aktiv gebraucht
plattdeutsch:
afmöhn
deutsch:

Verbformen:

Infinitiv:
af­mad­deln
Partizip Perfekt:
af­mad­delt
ik
du
he/se/dat
wi
ji
se
Gegenwart:
ik mad­del af
du mad­delst af
he/se/dat mad­delt af
wi mad­delt af
ji mad­delt af
se mad­delt af
Imperfekt:
ik mad­del af
du mad­delst af
he/se/dat mad­del af
wi mad­deln af
ji mad­deln af
se mad­deln af
Perfekt:
ik heff af­mad­delt
du hest af­mad­delt
he/se/dat hett af­mad­delt
wi hebbt af­mad­delt
ji hebbt af­mad­delt
se hebbt af­mad­delt
Konjunktiv:
ik mad­del af
du mad­delst af
he/se/dat mad­del af
wi mad­deln af
ji mad­deln af
se mad­deln af
Imperativ:
mad­del af!
mad­delt af!

Etymologie:

Zusammengesetztes Wort bestehend aus: af- + marteln