Pronunciation: /spœltɐn/
verb
Syllabication: spöl·tern
[1]
advanced vocabulary

Verbforms:

infinitive:
spöl­tern
past participle:
spöl­tert
ik
du
he/se/dat
wi
ji
se
present:
ik spöl­ter
du spöl­terst
he/se/dat spöl­tert
wi spöl­tert
ji spöl­tert
se spöl­tert
past:
ik spöl­ter
du spöl­terst
he/se/dat spöl­ter
wi spöl­tern
ji spöl­tern
se spöl­tern
perfect:
ik heff spöl­tert
du hest spöl­tert
he/se/dat hett spöl­tert
wi hebbt spöl­tert
ji hebbt spöl­tert
se hebbt spöl­tert
conjunctive:
ik spöl­ter
du spöl­terst
he/se/dat spöl­ter
wi spöl­tern
ji spöl­tern
se spöl­tern
imperative:
spöl­ter!
spöl­tert!