Utspraak op Platt: /afbʊdəln/
Verb
Sülven: af·bud·deln
[1]
Opbowoortschatt
plattdüütsch:
düütsch:
nedderlandsch:
engelsch:
Bispelen:
Dat Schipp is in’n Storm afbuddelt.

Verbformen:

Infinitiv:
af­bud­deln
PPP:
af­bud­delt
ik
du
he/se/dat
wi
ji
se
Nutiet:
ik bud­del af
du bud­delst af
he/se/dat bud­delt af
wi bud­delt af
ji bud­delt af
se bud­delt af
Vergangen Tiet:
ik bud­del af
du bud­delst af
he/se/dat bud­del af
wi bud­deln af
ji bud­deln af
se bud­deln af
Perfekt:
ik bün af­bud­delt
du büst af­bud­delt
he/se/dat is af­bud­delt
wi sünd af­bud­delt
ji sünd af­bud­delt
se sünd af­bud­delt
Kunjunktiv:
ik bud­del af
du bud­delst af
he/se/dat bud­del af
wi bud­deln af
ji bud­deln af
se bud­deln af
Imperativ:
bud­del af!
bud­delt af!

Etymologie:

Sett sik tohoop ut: af + buddeln
Identische Wöör ››› afbuddeln ❔︎