af­stram­peln auf Plattdeutsch

Aussprache: /ˈafˌstɾam·pəln/
Verb
Silbentrennung: af·stram·peln
[1]
Randwortschatz
plattdeutsch:
deutsch:

Verbformen:

Infinitiv:
af­stram­peln
Partizip Perfekt:
af­stram­pelt
ik
du
he/se/dat
wi
ji
se
Gegenwart:
ik stram­pel af
du stram­pelst af
he/se/dat stram­pelt af
wi stram­pelt af
ji stram­pelt af
se stram­pelt af
Imperfekt:
ik stram­pel af
du stram­pelst af
he/se/dat stram­pel af
wi stram­peln af
ji stram­peln af
se stram­peln af
Perfekt:
ik heff af­stram­pelt
du hest af­stram­pelt
he/se/dat hett af­stram­pelt
wi hebbt af­stram­pelt
ji hebbt af­stram­pelt
se hebbt af­stram­pelt
Konjunktiv:
ik stram­pel af
du stram­pelst af
he/se/dat stram­pel af
wi stram­peln af
ji stram­peln af
se stram­peln af
Imperativ:
stram­pel af!
stram­pelt af!

Etymologie:

Zusammengesetztes Wort bestehend aus: af- + strampeln