af­grab­beln op Plattdüütsch

Utspraak op Platt: /ˈafˌɡɾa·bəln/
Verb
Sülven: af·grab·beln
[1]
Randwoortschatt

Verbformen:

Infinitiv:
afgrabbeln
PPP:
afgrabbelt
ik
du
he/se/dat
wi
ji
se
Nutiet:
ik grabbel af
du grabbelst af
he/se/dat grabbelt af
wi grabbelt af
ji grabbelt af
se grabbelt af
Vergangen Tiet:
ik grabbel af
du grabbelst af
he/se/dat grabbel af
wi grabbeln af
ji grabbeln af
se grabbeln af
Perfekt:
ik heff afgrabbelt
du hest afgrabbelt
he/se/dat hett afgrabbelt
wi hebbt afgrabbelt
ji hebbt afgrabbelt
se hebbt afgrabbelt
Kunjunktiv:
ik grabbel af
du grabbelst af
he/se/dat grabbel af
wi grabbeln af
ji grabbeln af
se grabbeln af
Imperativ:
grabbel af!
grabbelt af!

Etymologie:

Sett sik tohoop ut: af + grabbeln