af­brum­men auf Plattdeutsch

Aussprache: /ˈafˌbɾʊm̩/
Verb
Silbentrennung: af·brum·men
plattdeutsch:
deutsch:
niederländisch:
englisch:
Beispiele:
He müss twee Johr afbrummen.

Verbformen:

Infinitiv:
af­brum­men
Partizip Perfekt:
af­brumm­t
ik
du
he/se/dat
wi
ji
se
Gegenwart:
ik brumm af
du brumm­st af
he/se/dat brumm­t af
wi brumm­t af
ji brumm­t af
se brumm­t af
Imperfekt:
ik brumm af
du brumm­st af
he/se/dat brumm af
wi brum­men af
ji brum­men af
se brum­men af
Perfekt:
ik heff af­brumm­t
du hest af­brumm­t
he/se/dat hett af­brumm­t
wi hebbt af­brumm­t
ji hebbt af­brumm­t
se hebbt af­brumm­t
Konjunktiv:
ik brumm af
du brumm­st af
he/se/dat brumm af
wi brum­men af
ji brum­men af
se brum­men af
Imperativ:
brumm af!
brumm­t af!

Etymologie:

Zusammengesetztes Wort bestehend aus: af- + brummen